Hvad er Made in Himmerland

VisitVesthimmerland, VisitMariagerfjord og RebildPorten har i samarbejde med Himmerlands fødevare- og outdoor-aktører udviklet nogle gavekasser, som er det første konkrete tiltag i Himmerlandsprojektet ‘Made in Himmerland’, som går på tværs af Vesthimmerland, Mariagerfjord og Rebild. I projektet vil der på sigt blive etableret en række udviklingstiltag og netværk, så vi i Himmerland kan blive en endnu mere oplevelsesrig og sammenhængende destination.

Netværksmøder

Gruppen, der tæller omkring 50 lokale fødevareproducenter, gårdbutikker, restauranter og outdoor-aktører, har siden foråret 2017 foreløbig været samlet til tre netværksmøder. Formålet har bl.a. været at kigge ind i egen virksomhed og her finde både styrker og udfordringer, ligesom der også fokuseres på netværk med andre aktører. Desuden er der blevet arbejdet med en række helt konkrete samarbejdstiltag som fx fælles logo, gavekasser og Made in Himmerland hjemmeside.

Gavekasserne

Gavekasserne kan fra 1. december købes forskellige steder i Himmerland - bl.a. på turistbureauerne. Første udgave af gavekasserne er sammensat med julen for øje, men de er alligevel relativt ”langtidsholdbare”. Gavekasserne og de tilhørende produkter er med til at vise noget af alt det, vi kan skabe med afsæt i de himmerlandske kvaliteter. På sigt vil der også komme flere og andre produkter i kasserne.

Brochure og logo

Udover lokale produkter, indeholder kasserne også en brochure, som fortæller om indholdet i kasserne og en historie om Himmerland. Gavekasserne er forsynet med det nye fælles Made in Himmerland logo, som er udviklet i fællesskab med Himmerlands fødevare- og outdoor-aktører. Logoet repræsenterer de fælles kendetegn for Himmerland - skov, bakker og fjord.

Hjemmeside under udarbejdelse

I forbindelse med projektet, er der også udviklet denne hjemmeside, som på sigt gerne skal favne alle fødevare- og outdoor-aktører i Himmerland, som er en del af Made in Himmerland.

Hvis der er spørgsmål til Made in Himmerland, kontakt venligst projektleder Bodil Christensen på iboch@rebil...

Del denne side